Søg
Auning By
auningBy Museum
auningBy

AMK's Løbeskole

Har du lyst til at lære at løbe? 

Så vil løbeskolen helt sikkert være noget for dig.
AMK holder 1 løbeskole om året. En løbeskole tager 12 uger.

Når der er løbeskole fungerer det på denne måde: 
Mød op omklædt udenfor Auning Idræts- og Kulturcenter og få en snak med dine kommende løbeinstruktører om, hvad AMK kan tilbyde af træning de næste 12 uger.

I al sin enkelhed går det ud på at vi hjælper dig i gang med at løbe 2-3 gange om ugen, tirsdag og torsdag kl. 18,00 og lørdag kl. 9. Vores træningsprogram tager udgangspunkt i at deltagerne er nybegyndere.

Vi starter med skiftevis at gå og løbe – gradvist øges løbemængden og til sidst vil du efter 12 uger kunne løbe 40 minutter uden pause – såfremt du følger programmet.

Undervejs i programmet gives råd og vejledning om løb af løbeinstruktørerne.

Ny løbeskole starter første tirsdag i marts 2024.

Ingen tilmelding på forhånd. Man møder bare op foran Auning Idræts- og Kulturcenter.
Løbeskolen og medlemskab koster 350 kr.
Er man flere i samme husstand er prisen kun 600 kr.

Vi glæder os til at møde DIG!


Venlig hilsen
Auning Motions Klub
 

Spørgsmål og svar om løbeskolen:

Skal man løbe 3 gange om ugen? Nej, men der er størst chance for succes, hvis du løber tre gange om ugen helt eller delvis sammen med løbeskolen. 

Må børn deltage: Ja, børn under 15 år må gerne, hvis deres forældre eller anden voksen også deltager sammen med barnet.

Løber man kun rundt om fodboldbanen? Nej. Vi løber slet ikke på fodboldbanen. Vi løber i skoven og på stier og veje.  

Skal man deltage i opvarmningen: Ja - det er en del af programmet!

Hvad koster det? 350 kr. 

Er der familierabat: Ja, et husstandsmedlemskab koster kun 600,- for alle i familien

Hvornår skal man betale? Senest efter 3. træningsgang

Bemærk i øvrigt: Træningen starter præcist kl. 18.00 tirsdag og torsdag, og kl. 9 om lørdagen, så kom i god tid. 

 

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:06. December 2021