Søg
Auning By
auningBy Museum
auningBy

Velkommen til Auning Motions Klubs hjemmeside!


Kom og løb med os!

Der er noget for næsten alle, uanset hvilken form man er i lige netop nu.
Kom og vær med til PowerWalk mandag og onsdag kl. 18 og lørdag kl. 9. Eller løb tirsdag og torsdag kl. 18,00 og lørdag kl. 9 ved Auning Idræts- og Kulturcenter eller i skoven - se programmet længere nede på siden eller på Facebook.

Vi går og løber i flere grupper, så alle har mulighed for at kommet på et hold, med det rette tempo. Man kan frit skifte gruppe alt efter ens aktuelle form.

Se iøvrigt månedens aktuelle løbeprogram.

Løbeskolen er for dig, der aldrig har løbet før, eller måske har løbet, men er kommet helt ud af form. På løbeskolen starter vi med at veksle mellem at gå og løbe. Efter 12 uger, kan du løbe 4-7 km på 40 min., hvis du altså kommer 2-3 gange om ugen. Vi gennemfører en løbeskole om året..

Hold A er for dig, der kan løbe 5-6 km. Løbehastigheden ligger fra 6,50 til 8,30 min. pr. km.

Hold B er for dig, der kan løbe 6-7 km. Løbehastigheden ligger fra 6,30 til 7 min. pr. km.

Hold C er for dig, der kan løbe 6-10 km. Løbehastigheden ligger fra 5,45 til 6,30 min. pr. km

På alle holdene gør vi en dyd ud af at hjælpe hinanden igennem ruten. Kommer du lidt bagefter, vil du blive støttet af en anden løber, som følger dit tempo. Dem, på holdet, der løber hurtigst, løber jævnligt tilbage, sådan at holdet følges igennem ruten. Man må meget gerne skifte mellem holdene, hvis man en dag gerne vil løbe kortere eller længere!


Power Walk
Power Walk er et gåhold, som er for dig, der vil have en bedre kondition og opbygge kroppens muskler, sener og knogler. Alle er velkommen!
 

AMK er også på Facebook! Klik på Facebook-logoet
for at komme frem til Løberne i Auning Motions Klub

 

April måneds program for powerwalk og løb

Her er programmet for april.
Bemærk, at vi nu ikke kun går/løber i skoven om lørdagene men også om tirsdagene og onsdagene.
Vi går og løber mandag til torsdag kl. 18.00 og lørdage kl. 9.00.
Har du lyst til at prøve at gå/løbe med os, så mød bare op, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig ind på det rigtige hold.
Og så glæder vi os både til skovtur med fortællinger d. 13. april og rundstykker og morgenkaffe efter turen d. 27. april.
Klik på programmet for at se en større version!

Auning Motions Klub's Løbeskole

Auning Motions Klub gennemfører 1 løbeskole om året. Man mødes i cafeen ved Auning Idræts- og Kulturcenter. Målet er at kunne løbe i 40 minutter efter 12 uger. Der er plads til alle.

Yderligere information herVi glæder os til at se dig. 
 

 

Auning Motions Klubs instruktører

Alle klubbens instruktører har stor erfaring med at hjælpe andre i gang med at løbe. De fleste har været på et eller flere kurser for løbe- eller walkinstruktører. Så de er topmotiveret til at hjælpe andre i gang og holde motivationen oppe hos motionsklubbens medlemmer. Se AMKs instruktører her

Hvem sidder i Auning Motions Klub bestyrelse?

Marie Fuglsang Brouer (formand)
Annette Jakobsen (kasserer)
Heidi Saaby Nielsen (repræsentant for walk og løb)
Kaj Rasmussen (repræsentant fra walk)
Randi Lund Pedersen (repræsentant for løb)
Pia Jakobsen (repræsentant for walk og løb)
 

Sådan betaler du medlemskontingent i AMK

Medlemskab koster 350 kr./år
Er I flere i husstanden, som vil være medlem koster det 600 kr./år. (inkl. alle børn og voksne)

Kontingent betaling - følgende muligheder:
Bankoverførsel Djurslands Bank: 7260 1214041

Betaling hvert år inden 30. januar

 

Rettelser eller tilføjelser modtages meget gerne!

AuningBymuseum

Udfyld venligst denne formular
captcha
Siden er sidst opdateret:05. March 2023