Søg
Auning Radio & TV

Bliv instruktør i en velfungerende forening

Trænere / hjælpere til børnegymnastik søges

Vi mangler ofte instruktrører til vores populære børnehold.

Vi har derfor brug for netop din hjælp til...:

  1. at tænke hele dit netvæk igennem og give os et tip, hvis du kommer i tanke om en, du synes er god til børn, og som du tror måske kan motiveres til at blive instruktør i gymnastikforeningen
  2. at tænke nøje over, om det måske er noget for dig selv?

I begge tilfælde hører vi meget gerne fra dig - og det er helt uforpligtende.

Vi søger...

Voksne personer (min. 16 år) som vil gå ind og være ansvarlig instruktør på ét af vores gymnastikhold for børn. Du skal være glad for børn og bevægelse. Det er en fordel, hvis du selv tidligere har lavet gymnastik - fx i en forening, på efterskole, på højskole el.lign. - men det er ikke et krav, hvis bare lysten er dér. Vi tilbyder både instruktøruddannelse og inspirationskurser hos DGI.

Sæsonen løber fra september (uge 36) til engang i marts, hvor vi afslutter med gymnastikopvisning. Alle hold træner en gang ugentligt, og du vil selvfølgelig få indflydelse på ugedag og klokkeslet for træningen. Trænerjobbet er ulønnet - dog får du en lille håndsrækning til træningstøj, når sæsonen er omme.

Vi tilbyder...

En velfungerede forening med en bestyrelse,som sørger for alt det praktiske/administrative omkring gymnastikken, så du kan koncentrere dig om instruktør-gerningen. Bestyrelsen og de øvrige instruktører står selvfølgelig også klar til hjælpe dig godt i gang på holdet og til at give dig sparring undervejs, hvis du ønsker det.

Du kommer selvfølgelig heller ikke til at stå alene med børnene i gymnastiksalen eller hallen. Vi har heldigvis rigtig mange unge hjælpetrænere - og de vil blive fordelt imellem børneholdene, så der også er nogle til at hjælpe på netop dit hold. Herudover har vi også glæde af nogle voksne hjælpetrænere på flere af børneholdene. Det betyder, at du ikke kommer til at stå alene, men vi har brug for dig som ansvarlig instruktør og fast ankerperson på et gymnastikhold.

Interesseret?

 

Kunne det være noget for dig – eller kender du nogen – hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt Pia Pedersen fra bestyrelsen for en helt uforpligtende snak på tlf.: 6146 8408

 

Siden er sidst opdateret:29. november 2018

Besøg

Alt om Auning by
Vi har åben 24 timer i døgnet!
- i idrætcenteret og i byen
- online booking og betaling!
- Link til AIF's 7 afdelinger