Søg

Nyt damefodboldhold i Auning

Skrevet af: AuningSport.dk

For godt en måned siden startede der, efter mange år uden, et nyt damefodboldhold op i Auning.

Den 12. april spillede det nye 7 mands hold sin første kamp. Det foregik på hjemmebane mod Hadsten. Kampen endte 0-2. Men trods nederlaget var der god stemning på banen og glade spillere efter kampen.

- Holdleder Pernille Bech udtaler: Det er første gang, at vi har spillet sammen og med den sene start på sæsonen og kun 4 træninger forinden, syntes jeg egentligt at det gik meget godt.

Desuden er jeg meget positiv overrasket over hvor mange der har vist deres interesse for at ville spille fodbold.Holder har pt. omkring 20 medlemmer. De træner hver mandag fra 19.00 - 20.30. Hvis der skulle sidde nogle derude som har lyst til at spille, er i meget velkommen.

Minimums aldersgrænsen er 15 år. Gennemsnits alderen er pt. På 29 år.

Foto: Finn Bojer

Se flere billeder her

Siden er sidst opdateret:12. december 2017