Søg

Kom til til Djurslands største spinnings-event!

Skrevet af: AuningSport.dk

Du/ dine kammerater/veninder/ kollegaer/familie, din virksomhed og alle spinningklubber inviteres hermed til et fantastisk 50 års jubilæums spinnings-event på hele 8 timer! Fredag den 17. august kl. 16 til kl. 24

Der vil være scene med instruktører fra forskellige klubber.

Hallen vil fremstå hyggelig med planter, høje borde, borde og stole til publikum, bar og forplejningssted. Musik og lys leveres fra diskotek.

Der kan bookes cykler fra 1 til 8 timer, og man er meget velkommen til at gå sammen om en cykel i flere timer. Virksomheder er meget velkomne til at booke til medarbejder.

Bookes mere end en cykel, vil de være ved siden af hinanden. Og de hardcore med super kondi har mulighed for at booke helt op til 8 timer alene. Så næsten ingen begrænsninger.

Alle, uanset form, er meget velkomne. Vi håber, rigtig mange vil være med til at gøre vores spinnings-event til en succes og fejre Auning Hallens 50 års jubilæum.

Vi håber på en fyldt hal med sved, grin, motion, musik og højt humør i 8 timer.  Så glæd dig til 100 cykler samlet på et og samme sted.

Der trækkes lod om 3 præmier hver time på cykel-nummeret. Der er mulighed for gratis massage i hele tidsrummet. Efter spinningen er der mulighed for varm bad og sauna.

Priser: 1 cykel koster 100 kr. pr time, denne pris er inkl. fri isvand, frugt, 1 sandwich og 1 energidrik til dem som cykler. Faktura til virksomhederne kan fremsendes.

Der tilmeldes senest mandag den 13. august på mail til madeleine@auningbadet.dk, hvor følgende oplyses:
1: Antal cykler. 2: Antal personer med fulde navne.
3: Hvornår I vil køre mellem kl. 16 og 24. 4: Pris i alt.

Beløbet overføres til Reg. 9388 konto 0000097179 i Sparekassen Djursland. Senest mandag den 13. august.
I tekstfeltet noteres fulde navn og spinningsevent.

Vi glæder os til at se jer til et superaktivt spinningsevent og håber vi ses den 17. august.
Husk dine egne spinningssko!

Har du spørgsmål omkring spinningseventet,
så kontakt endelig Arne Mønster på 2966 4241 eller Henrik Johansen 2447 6055.

Arrangør: Jubilæumsudvalget og Auning Motions Klub

Siden er sidst opdateret:12. december 2017