Søg

Glæd dig til den 6. udgave af BMC!

Skrevet af: AuningSport.dk

Arbejdsgruppen bag BrixMiniCup er allerede godt i gang med planlægning af dette års stævne.


Bliver der også BrixMiniCup i 2018? 
- Ja da! Selvfølgelig gør der det :)

Super! Hvornår? – Fredag, lørdag og søndag den 16., 17. og 18. nov. og vi bruger næsten alle døgnets vågne timer.

Er der brug for mig som frivillig? – Helt bestemt! BMC kan slet ikke gennemføres, hvis ikke vi har rigtig mange frivillige. Så sæt endelig kryds i kalenderen den 16., 17. og 18. nov. og send meget gerne en mail til info@brixminicup.dk, hvis du allerede nu ved, hvornår du har mulighed for at give en hjælpende hånd.

Er der noget nyt ved BMC 2018 som I kan fortælle om nu? – Uha! Der er mange ideer i støbeskeen! Der arbejdes f.eks. lige nu på at lave en særlig BMC-sang, som gerne skulle blive en rigtig ørehænger. Vi er også i gang med at udvikle en ny BMC-maskot, som vi glæder os meget til. I år vil vi gøre ekstra meget ud af vores ”TV-Kanal” bl.a. med en ekstra studievært, der kan lave dybdegående interview og få kommentarer fra spillere og trænere før og efter kampene.

Hvornår åbner I op for tilmelding? – Det varer ikke længe. Vi mangler dog lige at få de sidste detaljer på plads, men følg endelig med på vores Facebook-side og på BMC-hjemmesiden

Spændende! Jeg kommer helt sikkert! – Dejligt! Vi glæder os til at se dig – og alle de andre til et festligt og spændende stævne!


Læs mere om BrixMiniCup 2018 HER!


Siden er sidst opdateret:12. december 2017